fbpx

Om os

Hvad er Grejboksen, tænker du måske? Grejboksen er en månedlig boks, som bliver sendt hjem til dig fyldt med overraskende og fedt fiskegrej, som kan gøre dine fisketure endnu sjovere.

Du ved ikke, hvad du modtager, men vi garanterer dig for, at du bliver glædeligt overrasket samt inspireret hver måned.

Måske du finder nye produkter, som du ellers aldrig ville have givet et skud, hvis det ikke var for Grejboksen. Skal du være med? Der er ingen binding, så du kan bare vælge at prøve en enkelt måned – vi håber selvfølgelig at du bliver længere.

Hvis du opretter dig, så kan du sagtens nå at modtage din første kasse, før du vælger om du vil fortsætte eller stoppe. Så koster det dig ikke mere derefter.

Hvordan opstod vi?

Grejboksen er resultatet af lige dele passion for iværksætteri og for godt grej. Bag Grejboksen står nemlig en serieiværksætter og en ivrig fiskeentusiast, som er gået sammen om at skabe den nemmeste vej til det bedste fiskegrej – og dét er netop vores vision med Grejboksen.

Vores ønske er at give de danske lystfiskere – eksperter såvel som nybegyndere – problemfri adgang til markedets bedste grej, så de kan nøjes med at koncentrere sig om det allervigtigste; nemlig at fiske!

Men i lige så høj grad er vores ønske, at inspirere de danske lystfiskere til at prøve nyt og spændende fiskegrej, som de måske ikke selv ville have overvejet – eller til at give sig i kast med en helt ny type af fiskeri.

For os handler det nemlig lige så meget om at dele ud af vores begejstring og at få flere danskere ud i den fantastiske natur, vi er velsignede med her i Danmark – og gerne med en fiskestang i hånden, for dermed at gå på opdagelse i den fantastiske artsrigdom vi har under vandoverfladen.

© 2020 Grejboksen